Checkliste

Checkliste

Checkliste for læger ved ansættelse og bolig på Færøerne

Arbejdsløshedkasse AAK dækker ikke på Færøerne, men ved ophold under 6 måneder kan man dog opretholde medlemskab af AAK.
Man skal samtidig så huske, senest 14 dage efter ansættelsesstart, at søge den færøske arbejdsløshedskasse om fritagelse for betaling, da der ved ophold over 6 måneder er en obligatorisk betaling til denne på 1,75% af indtægten. 

“Ansøgning om fritagelse for betaling til ALS” (Arbeiðsloysiskipanin) fås ved henvendelse på tlf: 319550, eller skriftligt til adressen: Smyrilsvegur 20, boks 3022, FO 110 Tórshavn. 
Anciennitet fra AAK kan overføres til ALS, og omvendt, man skal bare bede om de relevante blanketter.

Bank Husk at få færøsk bank/lønkonto ved ankomst. Der kræves færøsk cpr nummer (p-tal) for at oprette bankkonto. Ansøgning til at få færøsk cpr nummer kan du finde her . Denne kan du udfylde og returnere hurtigst muligt. Danske Dankort kan bruges overalt på Færøerne.

Husk at medbringe pas og p-tal og nem-id når du skal oprette bankkonto og netbank. Kontonummer og p-tal skal oplyses til lønkontoret.

Barnets 1. sygedag Findes også på Færøerne.

Barsel Barsel i henhold til gældende overenskomst §33.  https://www.laeger.dk/overenskomst-for-yngre-laeger-paa-faeroeerne

Derudover henvises til barselsloven på www.barsil.fo 

Bil Der kan søges om dispensation til at beholde danske plader i max. et år, derefter skal bilen indregistreres på Færøerne. Tilladelse skal indhentes fra “AKSTOVAN”  (www.akstovan.fo) senest 14 dage efter ankomst til Færøerne. Der må på forhånd foreligge en tilladelse fra SKAT i Danmark (Ansøgning om tilladelse til fortsat registrering ved udrejse mere end 184 dage). 

Bolig Se papirer fra administrationen. Der er boligaftale, der sikrer yngre læger en bolig efter gældende regler. Stundentervikarer betaler ca. 85% af hvad læger betaler i husleje. 

Børnepasning Opskrivning kan ske et halvt år inden man flytter til kommunen. Kontakt Tórshavn kommune på tlf. 302010 for ansøgningsskema eller torshavn@torshavn.fo. Der er specielt ventetid til vuggestue og dagpleje men også børnehavepladser. I øjeblikket er det svært at sige konkret, hvor lang ventetiden er, men det bedste er at kontakte selve kommunen for at høre nærmere. Man kan også læse nærmere på www.torshavn.fo under ”barnaansing”. 

https://www.torshavn.fo/Default.aspx?pageid=51&NewsItemID=8706

Børnepenge Kan kun flyttes med fra Danmark hvis opholdet er under 1 år, og kan sidestilles med ferie. På Færøerne udbetales der ikke børnepenge, men man får et nedslag i skatten på ca. 5.500 kr. pr. barn i Tórshavn kommune.

DADL og FAYL Repræsenterer dig også på Færøerne, og der gælder speciel overenskomst forhandlet på Færøerne. Se overenskomst og løntabeller på www.lnd.fo

Lønfonden Der er ikke nogen aftale mellem lønfonden og sygehusvæsenet, og der er heller ikke muligt at få ydelser om individuelt medlem mens man er på Færøerne.

Omsorgsdage Findes ikke på Færøerne.

Pensionskasse Arbejdsgiveren betaler 17,75% . Pensionskassen skal være på Færøerne, efter en lovændring i 2013. Dog kan man, når man er ansat som læge under 1 år, søge om at få pensionen udbetalt. Her er der kriterierne at, arbejdet skal være tidsbegrænset, og samlet maks 60 mdr, at man flytter til Færøerne i forbindelse med arbejdet, og at man ikke har betalt til færøsk pensionskasse ifølge den nye pensionslov tidligere.

Venligst udfyld blanket om pensionsudbetaling samt ansættelseskontrakt til TAKS. Blanketten kan findes her: Dette skal være gjort senest 3 uger efter start, hvis det skal udbetales med første løn.

 

Skat Se www.taks.fo hvor der også findes en dansk forklaring på de færøske skatte- og toldregler. Hvis man arbejder mindre end 6 måneder er skatteprocenten 42,5, men dette vil blive opgivet til det danske skattevæsen, hvorfor indkomst på Færøerne blive indregnet i den danske årsindkomst, men betalt skat på Færøerne selvfølgelig modregnet.  

Hvis man arbejder over 6 måneder på Færøerne er man fuldt skattepligtig, og så skal man huske at afmelde sin skattepligt i sin danske hjemkommune før afrejse. Derved får de 2 skatteregnskaber intet med hinanden at gøre.  

Forskudskema kan bestilles hos TAKS, Streymoyar øki, Smyrilsvegur 7, Postboks 2151, FO-110 Tórshavn. Vær desuden opmærksom på, at hvis du stadig er skattepligtig i Danmark, så er der et betragteligt udlandsfradrag, der dækker den dobbelte husførelse, kontakt dit lokale skattevæsen i Danmark for nærmere detaljer, og bed desuden om folderen “Rejse- og transportgodtgørelse”, hvor der også skulle være noget fradrag at hente.

Sundhedsplejerske "Gigni" www.gigni.fo eller tlf.: 562300

Sygesikring Danskere der flytter til Færøerne har ret til ydelser efter den færøske sygesikringslov på lige fod med færinger. Alle betaler til den færøske sygesikring. Når man flytter hertil og har tilmeldt sig kommunen, vil betalingen ske automatisk.  

Sygesikringen dækker dog ikki udgifter til sygdom i forbindelse med udlandsrejser. D.v.s., at alle borgere med fast bopæl på Færøerne skal tegne en privat rejsesygesikring, når de opholder sig udenfor Færøerne.  Adresse: Heilsutrygd, Boks 52, Stangavegur 53, 1 hædd, 700 Klaksvík. Tlf: 614000

Sygekassen Danmark Medlemskab af dette gælder ikke på Færøerne, men man kan flytte sit medlemskab til grp. 8, der er billigere.

Telefon Der er to telefonselskaber på Færøerne: Hey og Ver, hvor man også kan vælge et tillæg så at det bliver gratis at ringe til Danmark.

Tidsskrifter og abonnementer De fleste kan flyttes med til Færøerne, imod højere leveringspris.

FADL Overenskomst er ikke underskrevet for studentervikarer på Færøerne, men der er lavet aftale omkring husleje, så studentervikarer betaler 85% af prisen for lægelejligheder, eller 500 kr. for et kollegieværelse. Ved ansættelse over 8 uger betales der endvidere 1500 kr. hver vej, for flytning af pensonlige ejendele.

Dette svarer til prisen på en af postvæsenets euro-paller, kontakt dit lokale postkontor og husk kvittering. 

Flytning Vær opmærksom på, at der skal udfyldes pakkeliste og blanket til det færøske toldvæsen, flyttefirmaet bør være behjælpelig med dette. Kontakt flere flyttefirmaer, da der er stor forskel i priserne. Flytning foregår oftest med container.  

Større personlige ejendele, der er under ½ år gamle bliver fortoldet ved ankomst til Færøerne, man kan dog derefter få refunderet den danske moms ved henvendelse til forretningen, hvor varen er købt.

Der refunderes, mod regning, op til 25.000 kr. i flytteudgifter, hvis man er ansat mere end 6 måneder, og dette skal dække både til- og fraflytning. Der betales altid returbillet for lægen, og ved ansættelse over 3 måneder, tillige partner og børn.

Tilmeld dig evt. også Eurobonus, da du får bonuspoints ved flytrejse til- og fra Færøerne. Kontakt dit rejsebureau.

Folkeregister Den danske folkeregisteradresse skal afmeldes på det lokale folkeregister. Ved ankomst til Færøerne skal man henvende sig til Tórshavnar kommune, Snarskivan, Postboks 32, FO-110 Tórshavn med sin nye adresse og legitimation. Derved registreres du som boende på Færøerne og får tilsendt p-nummer. Hvis man kun er midlertidigt på Færøerne, får man sit p-nummer ved at henvende sig til “TAKS”, telefon: 310260.

Folkeskole Der findes 6 folkeskoler i Tórshavn, og der er frit valg. Kontakt skolen direkte, eller ring til kommunen på tlf. 302010.

Forsikring Hvis du har Tryg-Balticas forsikring via DADL, så dækker familieforsikringen kun dine første 3 måneder på Færøerne, mens fritidsulykkeforsikringen dækker under hele opholdet.

Familieforsikring kan tegnes i: “Tryggingarfelagið Føroyar”, www.trygging.fo eller telefon: 345600.  Eller “Trygd”, www.trygd.fo eller tlf.: 358100

Fritidslægeansvarsforsikring: Kan tegnes fordelagtigt gennem DADL. Check “medlemservice” på DADL-net.

Internet I de fleste af Landssygehusets boliger er der adgang til internet. I visse tilfælde betyder det, at Landssygehusets lokale telefon må opgives. Prisen er generelt lidt højere end i Danmark.

Såfremt der vælges ADSL internet (www.ver.fowww.hey.fo) , vil der være mulighed for tilslutning af SKYPE-telefon eller IP-telefon (www.telsome.dkwww.unotel.dk  mm.) og derved opnå særdeles billig telefon forbindelse til Danmark.

Landekode: 00298

Information på engelsk Her kan du læs forskellige relevante oplysninger på engelsk der er rettet imod forskere, men som i de fleste tilfælde også er relevante for sundhedspersonale der påbegynder job på Færøerne.

Praktiske telefonnumre Sygehusets omstilling: 304500 Sygehusets indvalgs nummer: 304599

Medicinsk afdeling
Administrerende overlæge Rudi Kollslíð. lokal 6100
Ledende sygeplejerske Gunnvá Guttesen
Ledelses sekretær og fuldmægtig Sæunn Ó. Hansen, lokal 6103, e-mail: lssauha@ls.fo

Kirurgisk afdeling
Administrerende overlæge: Eyðfinnur Olsen, lokal 5100 
Ledende sygeplejerske Poula Reinert Petersen
Ledelses fuldmægtig Herborg Sloan, lokal 5103, e-mail: lshersl@ls.fo

Psykiatrisk afdeling
Administrerende overlæge Tormóður Stórá lokal 4100
Ledende sygeplejerske Eydna Lindenskov
Ledelses fuldmægtig Bill Mc.Leod Jacobsen, lokal 4103, e-mail: lsbilja@ls.fo  

Formand for videreuddannelsesudvalget: Rasmus Maltesen, formand, lokal 4452
Koordinator for yngre lægers uddannelse, Helena Skaalum Mikkelsen, tlf. 234593, e-mail: helena@ls.fo

Formand for reservelægerådet, Turið Holm Johannessen, e-mail: turidhj@gmail.com

Fayl’s færøekspert: Leif Skytte Petersen, ring DADL i København på tlf. 35448500, og spørg efter ham.

Praktisk web-adresse: www.portal.fo, www.in.fo og www.kvf.fo med nyheder, og hvor der er links til næsten alt hvad der foregår på Færøerne.

 

 

Praktiske links

Løn specificeret for YL (august 2019).

Informationsfolder for YL (august 2019)

Image 01 Image 01 Image 01 Image 01 Image 01 Image 01 Image 01 Image 01 Image 01 Image 01 Image 01

Visión

Fá tað nýggjasta frá Landssjúkrahúsinum

J.C. Svabosgøta 41-49
100 Tórshavn
ls@ls.fo
Tel. +298 30 45 00
Fax +298 31 74 31
V-tal 345334
EAN5797100000058
Hjá okkum er sjúklingurin í miðdeplinum.Vit veita virðiliga, skjóta, góða og samanhangandi sjúkugreining (diagnostikk), viðgerð, røkt, heilsufremjan og endurmenning í samstarvi við sjúklingin og tey, ið varða av.